Privatlivspolitik

Den opdaterede privatlivspolitik ("politikken") træder automatisk i kraft for alle eksisterende brugere af Hoverwatch-tjenester den 25. maj 2024. Herefter er din fortsatte brug af tjenesterne omfattet af den nye privatlivspolitik.

1. Indledning

Dit privatliv er altid en prioritet for os. I denne politik beskriver vi, hvordan og hvorfor vi indsamler, deler, opbevarer og bruger dine personoplysninger. Du finder også oplysninger om dine muligheder, og hvordan du administrerer dine personoplysninger.

Læs privatlivspolitikken grundigt.

2. Politikkens formål

Politikken indeholder detaljerede oplysninger om Hoverwatchs behandling af dine personoplysninger. Den gælder for alle Hoverwatch-tjenester, herunder tilknyttede tjenester, og beskriver vilkårene for din brug af tjenesten.

Vi kan senere forbedre vores produkter og tjenester ved at tilføje nye funktioner eller udvide eksisterende funktioner. Hvis en ændring påvirker betingelserne for vores indsamling af personoplysninger, informerer vi dig. Vi kan i så fald opdatere politikken eller tilføje vilkår. Alle nye funktioner er omfattet af politikken, medmindre vi udtrykkeligt angiver andet.

Politikken har flere formål:

  • At informere dig om, hvordan vi bruger de personoplysninger, du deler med os.
  • At forklare, hvorfor vi indsamler oplysninger, hvem der bruger dem, og hvordan de bruges.
  • At tydeliggøre dine rettigheder og muligheder i forbindelse med personoplysninger.
  • At forklare, hvordan vi beskytter dit privatliv.

Vores mål er at gøre privatlivspolitikken forståelig. Hvis du ikke accepterer politikken, må du selv vælge, om du vil bruge Hoverwatch-tjenesten.

3. Dine rettigheder og valg

Vi har tilpasset politikken til EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, for at forbedre vores tjeneste. Forordningen regulerer behandling af personoplysninger og giver enkeltpersoner rettigheder.

Samtidig har vi forbedret brugerkontiene, så du kan udøve disse rettigheder.

Du har ret til at:

  • Blive informeret: Denne politik er en del af din ret til at blive informeret om de personoplysninger, vi indsamler.
  • Få indsigt i de oplysninger, vi har om dig.
  • Få berigtiget forældede, ufuldstændige eller urigtige personoplysninger.
  • Få slettet personoplysninger.
  • Få begrænset behandlingen: I så fald opbevares dine personoplysninger, men behandles ikke på anden måde.
  • Få overført dine data (dataportabilitet): Du kan kopiere, flytte eller overføre dine data fra en tjeneste til en anden uden unødigt besvær eller forstyrrelse af dit arbejde.
  • Klage til en tilsynsmyndighed.

Du har også ret til ikke at være genstand for automatiske afgørelser.

Kontakt support@hoverwatch.com for at udøve dine rettigheder.

4. Hvordan indsamler vi dine personoplysninger?

Vi indsamler oplysninger på følgende måder:

  1. Når du registrerer dig til Hoverwatch-tjenesten: Vi indsamler oplysninger som e-mailadresse, alder, land og IP-adresse. Det gør os i stand til at levere tjenesterne.
  2. Når du bruger tjenesten: Vi indsamler oplysninger om din brug, eksempelvis konto- og enhedsoplysninger, adgang til webstedet og andre brugsdata.
  3. Ved yderligere anmodninger: Vi kan indsamle personoplysninger for at tilbyde flere funktioner. I så fald kan vi bede om yderligere adgangstilladelser.
  4. Fra tredjeparter: Det er oplysninger, vi modtager fra annoncører, annoncenetværk og andre personer og virksomheder. Vi bruger de oplysninger, du har givet andre tjenester tilladelse til at dele.
  5. Cookies og andre teknologier: Vi bruger cookies og eksempelvis pixeltags til at levere tjenesterne. Teknologierne hjælper os med at forbedre, beskytte og markedsføre produktet. Hvis du ikke vil acceptere cookies, kan du indstille din browser, eksempelvis Google Chrome, Opera, Firefox, Edge eller Explorer, til at afvise dem. Det kan påvirke Hoverwatch-tjenestens funktion.

Vi kan bruge anonymiserede og aggregerede oplysninger baseret på brugernes personoplysninger til at teste vores IT-systemer, udarbejde markedsføringsplaner og kampagnemodeller, foretage undersøgelser og dataanalyser, forbedre tjenesten og udvikle nye funktioner.

5. Hvilke personoplysninger indsamler vi om dig?

Nedenfor beskriver vi de personoplysninger, vi indsamler.

Når du tilmelder dig Hoverwatch-tjenesten

  • Registreringsoplysninger: Oplysninger, du afgiver ved registrering, så du kan bruge tjenesten. De omfatter e-mailadresse, alder, land og IP-adresse.

Nogle oplysninger er frivillige. Du kan afgive flere oplysninger om dig selv for at gøre din konto mere personlig.

Dit Hoverwatch-abonnement påvirker, hvilke personoplysninger vi indsamler.

Opretter du en Hoverwatch-konto via en tredjepartstjeneste, modtager vi oplysninger gennem den tjeneste. Du skal i så fald acceptere, at tredjeparten behandler dine personoplysninger.

Når du bruger Hoverwatch-tjenesten

  • Brugsdata: Personoplysninger om din brug af tjenesten, herunder:

  • Tekniske data som IP-adresse, cookie, URL, enhedens identifikatorer og egenskaber, netværksudbyder, netværks- og enhedsydeevne, forbindelsestype som LTE, 3G eller Wi-Fi, operativsystem, browser og sprog samt andre oplysninger, der muliggør digital rettighedsadministration.
  • Oplysninger om din interaktion med Hoverwatch-tjenesten.
  • Oplysninger om dit abonnement.
  • Oplysninger om kontakt med support og andre beskeder og andet indhold, du opretter under brug af tjenesten.

Oplysninger, vi indsamler med dit samtykke

Du kan give os tilladelse til at indsamle yderligere personoplysninger for at få adgang til flere funktioner eller en bedre brugeroplevelse.

  • Frivillige oplysninger: Vi indsamler ikke nedenstående oplysninger uden dit forudgående samtykke. Du kan give os adgang til:

  • Kontakter: Kontakter på din mobiltelefon, i din e-mail og andre kilder. Vi får adgang til kontakter, der er gemt på din enhed og/eller dine personlige konti hos andre internettjenester.
  • Opkaldshistorik og -optagelser: Du kan give os adgang til historikken over dine opkald og tillade opkaldsoptagelse. Vi kan da følge opkaldshistorikken og optage samtaler på din mobiltelefon og andre enheder med stemmekommunikation.
  • SMS- og chatbeskeder: Du kan give os adgang til SMS og andre tekstbeskeder, som du har skrevet, sendt, modtaget eller interageret med på din telefon eller anden elektronisk enhed.
  • Besøgte websteder: Du kan give os adgang til oplysninger om websteder, du har besøgt på din telefon, computer eller anden elektronisk enhed. Vi får da adgang til browserhistorikken og anden software, der bruges til at åbne websteder.
  • Kalenderbegivenheder: Du kan give os adgang til din elektroniske kalender og andre programmer til opgaveplanlægning, eksempelvis opgavelister. Vi får da adgang til din tidsplan og øvrige personoplysninger om kalenderbegivenheder.
  • SIM-kortoplysninger: Du kan give os adgang til identifikationsoplysninger om dit SIM-kort. Det giver os mulighed for at registrere telefonens placering og få andre oplysninger om SIM-kortet, eksempelvis spærring og udskiftning.
  • Enheds- og forbindelsesoplysninger: Du kan give os adgang til oplysninger om enheden og dens netværksforbindelser, så vi kan modtage og behandle dem.
  • Foto- og mediedata: Du kan give os adgang til foto- og mediedata. Vi kan da tage skærmbilleder, bruge kameraet samt behandle, videresende og udføre andre handlinger med mediedata fra din telefon, computer eller anden elektronisk enhed.

  • Betalingsoplysninger: Når du tegner abonnement, foretager transaktioner eller køber gennem tjenesten, kan vi indsamle personoplysninger. De præcise oplysninger afhænger af betalingsmetoden, men omfatter:

  • Navn.
  • Fødselsdato.
  • Mobiltelefonnummer.
  • Betalingskortoplysninger: korttype, udløbsdato og visse cifre i kortnummeret.
  • Postnummer.
  • Oplysninger om transaktionshistorik.

  • Markedsføringsoplysninger: De gør det muligt for Hoverwatch, vores partnere og tjenesteudbydere at kommunikere med dig om markedsføring via Hoverwatch, elektroniske kommunikationskanaler eller direkte fra en tredjepart.

  • Oplysninger om spørgeundersøgelser, lodtrækninger og konkurrencer: Oplysningerne varierer efter kampagnen og bruges til at give dig mulighed for at tilmelde dig og deltage.

6. Hvordan bruger vi dine personoplysninger?

Når du bruger Hoverwatch-tjenesten, indsamler vi oplysninger ved hjælp af forskellige teknologier og til forskellige formål.

Nedenfor beskriver vi formålene, de personoplysningskategorier, vi bruger, og behandlingsgrundlaget.

Registreringsoplysninger og brugsdata

Vi bruger oplysningerne til at:

  • Levere, tilpasse og forbedre din oplevelse med Hoverwatch-tjenesten og andre tjenester og produkter fra Hoverwatch. Det omfatter tilpasset, personligt eller lokaliseret indhold, anbefalinger, funktioner og reklamer i eller uden for tjenesten, også for tredjeparters produkter og tjenester.
  • Forstå, hvordan du bruger tjenesten. Det hjælper os med at analysere din interaktion med vores produkter og tjenester, udvikle nye produkter og forbedre tjenesterne.
  • Kommunikere med dig om Hoverwatch-tjenesten.

Behandlingsgrundlaget er:

  • Opfyldelse af aftalen.
  • Legitim interesse.

Betalingsoplysninger

Vi bruger oplysningerne til at:

  • Behandle betalinger.
  • Forebygge eller opdage svigagtige betalinger.
  • Forebygge eller opdage svindel med Hoverwatch-tjenesten.

Behandlingsgrundlaget er:

  • Opfyldelse af aftalen.
  • Overholdelse af retlige forpligtelser.
  • Legitim interesse.

Oplysninger om konkurrencer, undersøgelser, lodtrækninger og markedsføring

Vi bruger oplysningerne til at:

  • Kommunikere med dig.
  • Kommunikere direkte eller gennem en partner om forskning, deltagelse i konkurrencer, spørgeundersøgelser og lodtrækninger, reklamer og anden markedsføring.

Behandlingsgrundlaget er:

  • Legitim interesse.
  • Samtykke.

Frivillige oplysninger

Vi bruger oplysningerne til at:

  • Levere funktioner med dit samtykke, eksempelvis opkaldsoptagelse, registrering af opkald og opkaldshistorik, telefonplacering, SMS og chats, aktivitet i Facebook, WhatsApp, Viber, Snapchat og andre beskedtjenester og sociale netværk, skærmbilleder og fotos, lagring af kontakter, kalender og opgavelister samt browser- og internethistorik.
  • Tilbyde forældrekontrol.
  • Overvåge medarbejdere.

Behandlingsgrundlaget er:

  • Samtykke.

7. Deling af dine personoplysninger

Nedenfor beskriver vi, hvem vi deler personoplysninger med, og hvorfor.

Tredjepartsapps, du forbinder med din Hoverwatch-konto

Hoverwatch kan dele brugsdata med tredjepartsapps, som du forbinder med din konto, eksempelvis et socialt netværk, en anden enhed eller lyd-, tv-, bil- eller andre platforme.

Tredjepartsapps, du bruger til at logge ind på Hoverwatch

Tredjepartsapps kan få adgang til bestemte brugsdata, hvis du logger ind på Hoverwatch gennem en tredjepartsapp. Appen kan få adgang til din aktivitet og andre brugsdata.

Tjenesteudbydere og andre

Vi bruger teknisk infrastruktur, der drives af tekniske tjenesteudbydere. De lagrer, hoster, vedligeholder og administrerer blandt andet Hoverwatch-tjenesten og gør det muligt for os at kommunikere med dig og levere tjenesterne.

Hoverwatch-partnere

Hvis du tilgår tjenesten gennem en app fra en tredjepart, kan vi dele visse personoplysninger om din brug. Vi kan eksempelvis dele dit Hoverwatch-brugernavn eller andre registreringsoplysninger, hvis det er nødvendigt for at levere tjenesterne.

Andre virksomheder i Hoverwatch-gruppen

Vi deler personoplysninger med andre virksomheder i Hoverwatch-gruppen for at gennemføre den daglige drift og vedligeholde tjenesten.

Købere af Hoverwatch-virksomheden

Hvis vi sælger eller drøfter at sælge virksomheden, kan vi dele personoplysninger med en eller flere potentielle købere. Hoverwatch sikrer, at oplysningerne fortsat beskyttes. Du får besked, hvis dine personoplysninger bliver omfattet af en anden privatlivspolitik.

Retshåndhævende myndigheder og databeskyttelsesmyndigheder

Vi kan dele personoplysninger for at overholde en retlig forpligtelse efter gældende lov, hvis vi i god tro anser det for nødvendigt. Vi kan også dele oplysninger som svar på en gyldig retlig proces, eksempelvis en retskendelse, stævning eller ransagningskendelse.

Har du yderligere spørgsmål om offentligt tilgængelige oplysninger om dig eller det, du deler med andre, kan du kontakte support@hoverwatch.com eller bruge virksomhedens adresse angivet i denne politik.

8. Opbevaring og sletning

Vi opbevarer dine personoplysninger, herunder frivillige oplysninger, så længe vi har brug for dem til at levere Hoverwatch-tjenesten, og du har en gyldig konto med et betalt abonnement. Når den betalte periode udløber, gemmes oplysningerne i 30 kalenderdage. Derefter sletter vi dem.

Du har ret til sletning. Det betyder, at du kan få slettet oplysninger om dig selv og de personoplysninger, vi har indsamlet. Det gør du ved at slette din konto, hvorefter vi sletter oplysningerne. Der kan være en forsinkelse, før de fjernes fra servere og sikkerhedskopier. Hvis vi har brug for oplysningerne til at håndhæve aftaler eller opfylde retlige forpligtelser, kan vi beholde dem. Sletning kan også blive forsinket som følge af uløste tvister eller igangværende tvistløsning.

9. Overførsel til andre lande

For at drive tjenesten og udføre de handlinger, der er beskrevet i politikken, deler Hoverwatch personoplysninger globalt. Virksomheden kan bruge underleverandører i andre lande og give dem begrænset adgang til dine personoplysninger.

Hoverwatch kan også dele oplysninger med tredjeparter i andre lande end dit bopælsland. Hvis oplysninger deles uden for EU og Schweiz, sikrer vi, at deling, opbevaring og brug overholder de standardkontraktbestemmelser, som EU-Kommissionen har godkendt.

Vi kan bruge indhold og tjenester fra tredjepartsleverandører. Da vi ikke kan kontrollere dem, kan vi ikke være ansvarlige for tredjeparters fortrolighed og rettigheder.

Vær altid opmærksom, når du bruger tredjepartstjenester. Læs deres privatlivspolitikker, som kan være forskellige fra vores.

11. Beskyttelse af dine personoplysninger

Vi vil beskytte brugernes personoplysninger gennem passende organisatoriske og tekniske løsninger. Vi gør vores bedste for at beskytte data, men intet system kan være fuldstændig sikkert.

Du har også ansvar for din sikkerhed. Vælg en unik og stærk adgangskode, log ud, når du er færdig, installer og brug antivirussoftware, og hold øje med sikkerheden omkring dine personoplysninger.

12. Børn

I visse lande fastsættes aldersgrænser af lokal lovgivning. Hoverwatch-tjenesten er som udgangspunkt ikke rettet mod børn under 16 år.

Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra børn under 16 år eller under den gældende aldersgrænse ("aldersgrænsen"). Er du under aldersgrænsen, skal du ikke give os personoplysninger.

Forældre til et barn under aldersgrænsen, som bliver opmærksomme på, at barnet har afgivet personoplysninger til Hoverwatch, bør kontakte support@hoverwatch.com eller virksomhedens adresse angivet i politikken. Du har ret til information og indsigt i oplysninger om dig eller dit barn.

Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet oplysninger fra et barn under aldersgrænsen, tager vi alle nødvendige skridt for at slette dem. Det kan også kræve, at du sletter barnets konto.

13. Ændringer af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre politikken.

Ved væsentlige ændringer informerer vi dig med en tydelig meddelelse i Hoverwatch-tjenesten. Meddelelsen kan gives på forhånd. Derfor er det vigtigt at læse vores meddelelser.

Kontakt os, hvis du ønsker flere oplysninger.

14. Kontakt os

Tak, fordi du har læst privatlivspolitikken. Kontakt os med spørgsmål, eller besøg supportcentret på https://support.hoverwatch.com.

Vi arbejder for dig og håber, du bliver glad for Hoverwatch.